Tilbud om valgfri roture......
Roturene
afvikles i forhold til vejrliget og efter hvad deltagerne måtte ønske.

Der kan afvikles 2-3 forskellige ture på samme tid, f.eks. en ”læ-rotur” for de der ikke kan lide bølger – og en hvor man opsøger bølgerne, medens de mindre øvede tager den med ro på ture med "Anne-Lotte".

Onsdag aften ser vi på vejrudsigten og offentliggør vores forslag når I møder torsdag morgen i Hullehavn Camping.

Fast program torsdag den 7. juni 2018 (frivillig deltagelse).
Kl. 09:00 Velkomst og skippermøde. (Skippermøde hver dag, tid aftales i fællesskab).

Kl. 19:00 kommer naturvejleder Jens Kofoed fra Natur Bornholm og fortæller om Bornholms natur specielt Nattergalen og sine "sommer-venner" mågerne Mogens og kone, der hvert forår vender tilbage til ejendommen. Jeg lover det bliver sjovt og spændende - og så på "ærke" Bornholmsk!

Med Anne og Lotte på havet
Alle ture starter i Hullehavn. Vi planlægger turene til en varighed af 5 timer. Distancen afhænger af vejret, og der indlægges flere pauser, med tid til at bade, fotografere, spise frokost og drikke kaffe.

Vi ror meget kystnært, i et langsomt tempo og går i land ved strande, klippekyst og små havne.

Rotilbud 1 * Hammerhavn - Vang og efter middag, Hammerhavn – Sandvig * Heldagstur
Afstand i bil til Hammehavn (Sæne havn) 35 km og ca. 45 min kørsel fra Hullehavn.

Medbring: Heldagstur, forplejning (penge) og skiftetøj efter behov.

Mødetid: 09:30 på Hammerhavnen, afg. Hullehavn senest 8:30

Rotilbud 2 * Hullehavn – Snogebæk – Dueodde * Heldagstur

Mødetid: 09:00 i Hullehavn
Der kan også vælges en trailertur til Snogebæk og startes/sluttes derfra. Mulighederne er legio.

Faciliteter: I Snogebæk (og 2 steder på Balka strand) er der toiletter.

Opleves: Medens nattergalene fløjter, ror vi mod syd langs ”skærgården” ned forbi Nexø, hvor landskabet skifter fra klipper til verdens fineste sand.

Rotilbud 3 * Nattergaletur * Hullehavn – Pærehavn (nord for Nexø) * Nattur

Mødetid: 21:00 i Hullehavn

Opleves: Medens måger og andre fugle ”er ved at stikke piben ind” og lader nattergalene fløjte i fred, ror vi mod syd langs ”skærgården” ned til ”Pærehavn”.
Pærehavn er en naturhavn som ikke kan findes på kort.

Rotur 4 * Bølgeleg * Vi kører derhen hvor bølgerne er.
Kan afvikles samtidig med, at andre ror i roligere farvand.

Afhængig af vind og bølger køres der til de kystafsnit hvor der kan surfes og leges i bølgerne – tag gerne en hjelm med.
Det kan f.eks. være en tur til Dueodde's lange hvide sandstrand eller Hammerknuden, hvor bølgerne kan blive så store og gode, at en deltager engang sagde:
Med de bølger I har på Bornholm, er det unødvendigt at rejse til Wales”.


 

Rotilbud 5 * Melsted – Christiansø * Kun for fuldbefarne og stærke roere
Heldagstur, gennemføres op til max. 4 ms.

Afgang: Kl. 9:00 fra Melsted ved Gudhjem.

Distance: 2 x 18 km + rundtur om Tat og øerne, i alt ca. 42 km.

Der kan spises på kroen eller medbring selv alt til dagen. Købmand forefindes.
Efter 1½ times pause hvor vi også går en tur rundt på øerne vender vi stævnen tilbage mod Bornholm.

Rotilbud 6 * Fra Gudhjem mod Sandvig eller Svaneke * ”Skærgårdstur”

Begge ture starter fra Melsted SØ for Gudhjem.
Det er vind, bølger og flertallet af deltagerne der afgør hvilken vej vi skal ro – mod Sandvig eller Svaneke.

Mod Bådsted (NV for Gudhjem) ca. 18 km i alt.
Vi kommer vi ind i Salenebugten og fortsætter til de stejle klipper ved Helligdommen under Bornholms Kunstmuseum videre mod den meget lille men hyggelige strand Bådsted, hvor vi holder spisepause inden roturen går tilbage til Gudhjem.

Rokort udleveres torsdag morgen på første skippermøde i vandtæt laminat,
men du er velkommen til at hente dem her og studere muligheder forud.

Hammeknuden, fra Vang til Allinge

Kampeløkken, fra Allinge til Hullehavn

Hullehavn, Fra Svaneke til Raghammer via Balka og Dueodde

Bornholm, oversigtskort

Folderen "Romuligheder"

Bornholmerfaergen nytmaillo