Rotilbud 6 * Fra Gudhjem mod Sandvig eller Svaneke * ”Skærgårdstur”

Begge ture starter fra Melsted SØ for Gudhjem.
Det er vind, bølger og flertallet af deltagerne der afgør hvilken vej vi skal ro – mod Sandvig eller Svaneke.

Mod Bådsted (NV for Gudhjem) ca. 18 km i alt.
Vi kommer vi ind i Salenebugten og fortsætter til de stejle klipper ved Helligdommen under Bornholms Kunstmuseum videre mod den meget lille men hyggelige strand Bådsted, hvor vi holder spisepause inden roturen går tilbage til Gudhjem.

Mod Bølshavn (NV for Svaneke) ca. 18 km i alt.
Vi ror forbi ”Melsted Badehotel” kendt fra flere TV-udsendelser. Videre mod Randkløve Skår, forbi ”Haralds havn”, et lille undseeligt landgangssted der ligger så øde og ”usynligt”, at det under II Verdenskrig blev brugt til at smugle våben og flygtninge til/fra Sverige.
Vi ”pauser” og spiser medbragt mad i Bølshavn hvor der er en lille havn med toiletter, men ingen butikker, så du skal selv have alt med inkl. vand.

Forplejning: Der er ingen kiosker/forretninger på turene, så du skal selv have alt med inkl. vand.