Stævnecenter og overnatning

Aarsdale

Overnatning
På Hullehavn Camping i eget medbragt telt, lejet telt eller campingvogn. I bestiller selv direkte hos campingpladsen, jo før jo bedre. Oplys du er med i weekendtræffet hvis du vil bo sammen med øvrige kajakroere.

Campingpladsen ligger mindre end 100 m fra den lille klippehavn Hullehavn, hvor der også findes vippe for de badelystne samt en lille cafe og strandbar "Sydøst for paradis", hvis du ikke selv gider lave en kop kaffe og sandwich.

Vi bor nede på det flade platou kaldet "Gryden", så du skal ikke bære (rulle) kajakken ret langt hvis du vil have den med ind til teltet. Hullehavn har alle moderne faciliteter som du kan se på deres hjemmeside her.
Se på Google hvor Hullehavn Camping ligger, klik her.

Svaneke, kåret som årets smukkeste købstad i 2013
Kun 1.085 m fra Hullehavn til Svaneke midtby (torv). Svaneke blev i 2013 kåret til Danmarks smukkeste købstad. 
Svaneke er idylliske huse, spændende butikker med Bornholmske specialiteter som Bylow lakrids, Svaneke Is, Svaneke Chokolade og ikke mindst Bryghuset med specialbrygget øl og god mad.

Andre overnatningsmuligheder - Vandrerhjem og Svaneke fyr
Svaneke Vandrerhjem ligger kun 547 m fra Hullehavn hvis du hellere vil bo blandt skrigende skoleunger inde i varmen.
Er du millionær kan du også leje hele Svaneke Fyr, læs her.

MEN, udgangspunktet for de valgfri rotilbud du kan deltage i, udgår fra Hullehavn - lige midt i centrum for nattergalen.

Bornholmerfaergen-nytmaillo